Sådan kan et biogasanlæg se ud

Mange vil gerne besøge Ribe Biogas A/S for at få indblik i produktionen af den GRØNNE energi. Ribe Biogas A/S sætter pris på at have gæster.

Vi vil gerne have besøg af alle der har interesse. Vi vil nemlig gerne dele historien og idéen om biogassen. Det er dog nok bedst fra 9 klasse og op.

Rundvisning på Ribe Biogas A/S

Vil du gerne se, hvordan grøn energi bliver til i praksis? Ribe Biogas A/S tilbyder spændende rundvisninger, hvor du kan få et indblik i hele processen – fra modtagelse af biomateriale til produktion af bæredygtig biogas og gødning til landbruget. Under rundvisningen fortæller vi om anlæggets opbygning, teknologien bag, og hvilken rolle biogas spiller i den grønne omstilling.

For at arrangere en rundvisning eller høre mere, kontakt Torben Helle på telefon 30 11 41 77.