Biogas

Ribe Biogas A/S ordrer ny reaktortank

Tekst & Foto: Claus Mikkelsen

Ribe Biogas A/S ordrer ny reaktortank

10,2 millioner kr. koster projektet om de kommende reaktor reaktor R8, som bestyrelsen netop har bestilt hos Steeltank A/S i Esbjerg. R8 skal være i drift forsommer 2023 som et såkaldt ”andet trin med supplerende organisk belastning” og her lægge 8300 m3 arbejdsvolumen ind. Den nye R8 sikrer, at afgasningstiden går fra godt 30 dage til 37 dage – det giver den samme mængde gas men på færre råvarer – og det er godt for klimaregnskabet!
Ligeledes vil den ekstra opholdstid hjælpe lidt på at hæmme flydelag i lagertanke, da mere kulstof i biomassen er omsat til CH4 og CO2.
En ekstra tank vil desuden hjælpe til at produktionen bedre kan opretholdes, hvis øvrig reaktormasse er taget ud af drift. På grund af den høje gaspris er prisen på råvarer til produktion af biometan også steget voldsomt – så vi glæder os til at tage R8 i drift.
I uge 37 pågår jordbundsundersøgelser- tanken vil fyldt veje op mod 10.000 tons, så fundamentet skal sørme være i orden!